|
Gatetrade
nedsætter priser med op til 50% for samhandel mellem
leverandører og offentlige kunder på Den offentlige
Indkøbsportal (DOIP) og på IKAs e-handelsportal.
En af Gatetrades
målrettede strategier er, at fremme offentligt indkøb, og
herunder være med til at sikre, at det offentlige opnår optimale
priser og effektive forretningsgange i sine indkøbsprocesser.
For at fremme anvendelsesgraden yderligere, vælger Gatetrade pr.
1.4.2007 at nedsætte priser med op til 50%.
Gatetrade vil med prisnedsættelsen direkte honorerer de kunder
og leverandører, som aktivt har valgt at benytte DOIP og
IKAportalen, ved at fjerne en væsentlig barriere for e-handel
mellem den offentlige myndighed og dens leverandører, nemlig en
del af den udgift, der knytter sig til at opnå fordelene ved
e-handel. De offentlige kunders øgede fokus på effektivisering
af forretningsgange betyder øget anvendelse af Gatetrade. DOIP
er blevet en stor succes hos mange, og har netop givet øget
fokus på aftaleloyalitet ifht. indkøbsaftaler og bedre
forretningsgange. Staten centraliserer sine indkøb via
koncernfunktioner og forpligtende aftaler, der kan disponeres
via DOIP, og kommuner og regionerne er efter kommunalreformen
blevet betydelig større.
Hovedparten af alle ministerområder benytter i dag DOIP og med
lanceringen af IKAportalen ultimo 2006, har Gatetrade nu mere
end 30% af det kommunale marked som kunder. Jf. de stadig større
indkøbsvolumener vælger Gatetrade pr. 1.4.2007 at foretage en
markant prisnedsættelse, således at handelsprovisionen for
leverandører i fremtiden nedsættes med op til 50% ved samhandel
med offentlige kunder. Den absolut højest mulige
handelsprovision for en gennemsnitsordre på kr. 1.000,- kan i
dag medføre en omkostning på kr. 19,00 for leverandøren. I
fremtiden vil den samme ordre koste maksimalt kr. 9,50. For
leverandører med større transaktionsmængder via e-handel vil
prisen være endnu lavere, helt ned til kr. 3,00.
Prisen skal sammenholdes med hvad det koster en leverandør at
modtage en ordre manuelt eller via andre systemer. Prisen for
e-handel via Gatetrade og DOIP kan nu ikke demotivere for
anvendelsen. Gatetrade lægger sig hermed i front i det
offentliges fokus på e-handel, og sikrer, at e-handel skal være
billigt og attraktivt. e-handel skal motivere til anvendelse og
opnåelse af maksimale samhandelsvilkår og effektiviseringer. Med
prisnedsættelserne fremmes anvendelse af DOIP og IKAportalen for
de offentlige kunder og deres leverandører.
Claus Hougesen, adm.
direktør Topnordic
”Vi modtager i dag
mere end 60% af alle ordrer elektronisk, hvilket gør os i stand
til at minimere omkostninger til ordrehåndteringen. Dette kommer
i sidste ende vores kunder til gode i form af lavere priser”.
Annette Bjørn,
indkøbschef Odense Kommune
”Mange offentlige
indkøbere fokuserer målrettet på prisen. Men vi ved også, at når
aftalen er på plads, så skal den synliggøres og disponeres med
mest mulig effektivitet i de administrative processer. Ved at
anvende Gatetrade opnås stor anvendelsesgrad på aftaler og en
klar og åben struktur. Yderligere opnås optimal effektivitet i
den efterfølgende fakturabehandling, da e-ordren og e-fakturaen
kan automatches og bogføres uden yderligere manuelle processer.
Med Gatetrades prisnedsættelse er der nu ingen undskyldninger”.
”Mange offentlige
indkøbere fokuserer målrettet på prisen. Flere har dog indset,
at når aftalen er på plads, så skal den synliggøres og
disponeres med mest mulig effektivitet i de administrative
processer. Ved at anvende Gatetrade og DOIP opnås stor
anvendelsesgrad på aftaler og en klar og åben struktur.
Yderligere opnås optimal effektivitet i den efterfølgende
fakturabehandling, da e-ordren og e-fakturaen kan automatches og
bogføres uden unødvendige manuelle processer. Med Gatetrades
prisnedsættelse er der nu ingen undskyldninger”.
Bent Buch,
chefkonsulent,
Koncernindkøb, Fødevareministeriet
"Vi har en målsætning om at anvende e-handel i videst mulig
omfang. Det er derfor af afgørende betydning, at alle vore
leverandører er tilgængelige på indkøbsportalen hos Gatetrade.
En reduktion af omkostningerne kan derfor hjælpe med til at
fjerne de sidste barrierer for de leverandører, som har været
tilbageholdende med at komme på portalen. Det er vigtigt - hele
tiden - at have fokus på prisniveauet set i forhold til den
udvikling, der finder sted og den udvikling, som skal styrkes".
Claus Johansen, adm.
direktør Gatetrade
”For at motivere til
større anvendelse og imødegåelse af enkelte prisudfordringer,
vælger vi hermed at fjerne alle barrierer for prisen og
nedsætter fra 1.4.2007 markant priserne for leverandører ved
samhandel med alle offentlige kunder i Danmark. Nu er der ingen
undskyldninger for ikke at begynde e-handel og opnå de
effektiviseringer som det offentlige har stærkt behov for”.
Oversigt over
ændringer:
Handelsprovision pr. år. < 1 mio. i dag 1,90%, nu 0,95%, diff.
på -0,95% (50% nedsættelse).
Handelsprovision pr. år. 1-4,99 mio. i dag 1,80%, nu 0,95%,
diff. på -0,85% (47% nedsættelse).
Handelsprovision pr. år. 5-9,99 mio. i dag 1,50%, nu 0,95%,
diff. på -0,55% (37% nedsættelse).
Handelsprovision pr. år. 10-24,99 mio. i dag 1,10%, nu 0,95%,
diff. på -0,15% (14% nedsættelse).
Handelsprovision pr. år. 25-49,99 mio. i dag 0,70%, nu 0,70%,
diff. på 0% (0% nedsættelse).
Handelsprovision pr. år. 50+ mio. i dag 0,3%, nu 0,30%, diff.
på 0% (0% nedsættelse).
Loft på kr.
1.000,- pr. ordre. I dag intet loft. Nu indsættes loft så
omkostning pr. ordre max. er kr. 1.000,-.
Læs
pressemeddelelse
Læs
flere nyheder fra Gatetrade
Tilbage til forsiden www.gatetrade.net
Du er altid
velkommen til at kontakte os på tlf. 70 110 111
eller sende
en
e-mail.
|