Hver
eneste af de cirka 1,3 millioner e-fakturaer, der modtages i
offentlige institutioner om måneden skal godkendes, bogføres og
betales. Hver gang nogle af processerne kan forenkles eller
automatiseres, er der besparelser at hente. (Kilde:
Styrelsen, Økonomistyrelsen Juni 2006).
Godkendelse
Fakturaen behandles i faktura-håndteringssystemet (hvis
institutionen har anskaffet et sådant). Her sørger en
medarbejder – en såkaldt fakturafordeler – for, at fakturaen
havner hos den medarbejder – rekvirenten – der har bestilt
varen. Rekvirenten skal kontrollere og sikre, at varen rent
faktisk er modtaget. Herefter sendes fakturaen
til en
disponent, oftest en chef, der skal eftergodkende både købet og
fakturaen. I denne del af processen er det også almindeligt, at
fakturaen kvalitetssikres, dvs. at de nødvendige data findes
frem, hvis de ikke allerede står på fakturaen.
Det gode
råd: Hvis det ikke allerede er sket så anskaf et
fakturahåndteringssystem.
-
Med et
fakturahåndterings-system sikres det, at indkomne fakturaer
kan modtages og godkendes digitalt.
-
Den
manuelle postomdeling spares væk, og print af elektronisk
indkomne fakturaer samt et papirarkiv kan afskaffes.
-
Færre
medarbejdere skal involveres i godkendelsesprocessen.
-
Styring og overblik over den enkelte fakturas gang sikres.
Bogføring
Bogholderen arbejder nu i Navision Stat økonomisystemet, og skal
sikre, at oplysningerne på fakturaen er korrekte og
tilstrækkelige. Herefter starter bogholderen betalingsprocessen
ved at lave et betalingsforslag.
Det gode
råd: Kortlæg processer og arbejdsgange med fakturaer – og
husk samspillet med faktura håndteringssystemet, NemKonto
systemet og især økonomisystemet (Navision Stat).
-
Når
system og proces opdateres kan papiret og det manuelle
arbejde, der følger med, afskaffes til fordel for et digitalt
fakturaflow.
-
Print
er ikke længere nødvendigt i bogføringsprocessen gennem
økonomisystemet.
-
Med
massebogføring effektiviseres processen.
-
Lister
og rapporter kan ofte udnyttes endnu mere effektivt til
styring, kontrol og eftersyn.
-
Flere
manuelle kontroller og datakorrektioner kan afskaffes.
Betaling
Fakturaen skal nu betales. Bogholderen første-godkender sit
betalingsforslag, og en anden godkender – den såkaldte frigiver
– kontrollerer, at pengene går til rette sted ved at sammenholde
betalingsforslaget med de oprindelige oplysninger på den
indkomne faktura. Når fakturaen er anden-godkendt er den
færdigbehandlet og kan overføres
til
NemKonto systemet, der betaler regningen automatisk. Bogholderen
kan nu slutbogføre og arkivere den betalte faktura.
Det gode
råd: Tilslut jer NemKonto systemet, og spar en arbejdsgang
omkring betaling væk.
-
Der er
en væsentlig tidsbesparelse at hente, og de komplicerede
processer og gentagende kontrol i Jyske-netbank forsvinder
helt.
-
Navision Stat understøtter betalingsdelens godkendelsesproces
således at ind- og udlæsninger til Jyske-netbank undgås.
-
Kun
faktisk betalte regninger kan slutbogføres.
-
Fokus
holdes på afvigelseskontrol.
-
Dobbeltbetalinger undgås.